Om os

Her er nogle af de folk, du kan møde i forbindelse med vores workshops.

Johs
Johannes Skjelbo, pianist og musikforsker

Johannes ”Johs” Skjelbo er Ph.d. i Musikvidenskab fra Københavns Universitet med sidefag fra IT-Universitetet, Kbh.  Johs startede VoiceTeam i 2010. Siden har han stået for talrige musikworkshops i både privat og offentligt regi. Med videnskabelig baggrund i musikantropologi har han forsket i musikkens muligheder for at gøre en reel forskel i menneskers liv. Johs arbejder som konsulent og som underviser. Han er desuden at finde bag tangenterne i en hel del kor og bands.

Simone
Simone Maja Pedersen, sanger, sangpædagog og dirigent

Simone Maja Pedersen er kandidat fra Det Jyske Musikkonservatorium med speciale i rytmisk sang og rytmisk korledelse. Desuden har hun en bachelorgrad i Musikvidenskab fra Københavns Universitet. Med baggrund som sanger i DR PigeKoret, vokalgrupper og diverse bands og kor har Simone et solidt genrekendskab, og har undervist solister, kor og mindre vokalgrupper. Simone har en forkærlighed for groove-baseret musik. Hun har arrangeret musikworkshops for virksomheder siden 2009.

Sarah portræt
Sarah Forchhammer, sanger og dirigent

Sarah Forchhammer er cand.mag i musikvidenskab og er uddannet sanger fra Anne Rosing Instituttet. Sarah har mange års erfaring med korledelse og sangundervisning: Fra højskoler og ungdomsskoler til private virksomheder, asylcentre og store musicalopsætninger. Til daglig er Sarah medlem af vokalgruppen Baobab Sisters, som især er kendt for deres sydafrikanske repertoire.